LCA-Beregning
Alle nybyggede sommerhuse skal dokumentere deres klimaaftryk gennem en LCA-beregning (Livscyklusvurdering). Det betyder, at både materialer, opførelse og drift skal regnes med i et samlet CO₂-regnskab.
Hos Lykkeskov Huse hjælper vi jer med at udarbejde og optimere LCA’en for jeres sommerhus, så det både overholder Bygningsreglementets klimakrav og får et lavere klimaaftryk.
Her får du overblik over krav, metode og de valg, der gør størst forskel – forklaret i et sprog alle kan forstå.
Hvad er en LCA-beregning – og hvorfor er den vigtig for sommerhuse?
En LCA-beregning (Life Cycle Assessment) viser, hvor meget CO₂ et byggeri udleder gennem hele dets livscyklus. Alt fra produktion af materialer til bortskaffelse mange år senere indgår i beregningen.
Beregningen giver indsigt i hvilke materialer og konstruktioner, der vejer tungest i klimaregnskabet. Samtidigt skaber den overblik over hvad, der kan reducere mest uden at ændre design.
Metoden følger den europæiske standard EN 15978, som inddeler byggeriets liv i faserne A–C (produktion, brug og endt levetid) samt D (genbrugspotentiale).
Hvad påvirker LCA mest?
Fundament
Betonfundamenter udleder langt mere CO₂ end skrue- eller punktfundamenter. Et skift kan ofte reducere 10–20 % af den samlede udledning.
Træ kontra tunge materialer
Træbaserede konstruktioner binder kulstof og scorer derfor bedre i moduler A1-A3. Dog skal overfladebehandling og holdbarhed (B2-B5) også vurderes.
Isolering og vinduer
Træfiber og genanvendte materialer giver lavere aftryk, men tæthed og energiforbrug i brug (B6) spiller en rolle. Et velisoleret sommerhus kan nedbringe både drifts- og totaludledning.
Sommerhuse under 150 m²
Sommerhuse under 150 m² skal overholde en grænseværdi på maksimalt 4,0 kg CO₂e/m²/år.
Vi sammensætter løsninger og materialer, der gør det nemt at opfylde kravene – uden at gå på kompromis med kvalitet eller design.
Sommerhuse på 150 m² og derover
For sommerhuse på 150 m² eller derover gælder en grænseværdi på maksimalt 6,7 kg CO₂e/m²/år.
Her hjælper vi med optimering af konstruktioner, isolering og materialevalg, så du får et klimavenligt og energieffektivt hus, der holder sig inden for grænserne.
LCA-beregningen er inkluderet i prisen
Hos Lykkeskov Hus er den fulde LCA-beregning inkluderet i prisen – og I skal altså ikke bekymre jer om ekstra udgifter eller tekniske krav.
Beregningen udføres i samarbejde med Energihuset Sæby, som er specialister i energi- og klimadokumentation.
Sammen sikrer vi, at jeres sommerhus lever op til alle lovkrav og står stærkt i forhold til fremtidens bæredygtige byggeri.